Rækkehusene er opført i 2016 og ligger på grunden, hvor indkøbscentret Rønnevangscentret tidligere lå. Det er et roligt område med stilleveje og mange grønne arealer – perfekt til en børnefamilie. Der er kort afstand til både skole og børneinstitutioner ad sikre veje. Lindehaven ligger desuden midt mellem hovedfærdselsårerne til både København, Køge og Roskilde.
Rækkehusene er på enten 100 eller 126 kvadratmeter, fordelt på to plan. De er alle udstyret med lækkert køkken, badeværelse og gæstetoilet. Køkkenet, der er placeret i et åbent køkken/alrum, er med køl og frys, komfur og opvaskemaskine. Badeværelset er med bruseniche, mens gæstetoilettet er forberedt til vaskesøjle.
Tre eller fire værelser på første sal
En halvsvingstrappe leder op til førstesalen, hvor der er badeværelse og tre eller fire gode værelser. I de mindste lejemål er der et soveværelse på 14 m² og to værelser på henholdsvis 7 og knap 9 m². I de store lejemål er der enten et soveværelse på knap 17 m² og to værelser henholdsvis 11 og 10 m² - eller blot fire værelser på hver mellem 9 og 10 m².
Lejemålene er med parketgulv og gulvvarme på begge etager.
Skandinavisk, stringent arkitektur
Udenfor er der terrasse, redskabsrum og gode parkeringsmuligheder. Ved hoveddøren er der et stort, afskærmet, flisebelagt område, hvor det er muligt at stille havemøblerne og nyde friluftslivet.
Rækkehusene er æstetisk udført i en skandinavisk tone. De stringente linjer på alle huse og tagpap giver et næsten skulpturelt udtryk, mens anvendelsen af forskellige mursten fra hus til hus gør husrækken mere visuelt levende.
Fakta om ejendommen
Adresse
Lindehaven 7-53, 2630 Taastrup
Størrelse
100 eller 126 m²
Værelser
4 eller 5 værelser
P-pladser
Ja
Altan/terrasse
Ja/Ja
Elevator
Nej
Fællesrum
Ja, fritidsaktivitetshus
Depotrum
Ja