Taastrup
Høje Tåstrup er en moderne kommune med en mangfoldighed af mennesker og muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv.
Inspiration
Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet – og den placering giver os nogle helt unikke muligheder for at nyde det aktive liv, som både byen og de smukke naturområder byder på.
Det er vigtigt for os, at børnefamilier kan få et godt liv her i kommunen, hvor man kan indrette sig med job, skole, pasning, indkøb og fritidsaktiviteter inden for overskuelig afstand. Derfor prioriterer vi at skabe gode rammer for vores børnefamilier. Vi har naturligvis pasningsgaranti for de yngste, og vores institutioner har bl.a. fokus på sundhed og bevægelse i dagligdagen.
Når de unge forlader folkeskolen, er der muligheder for både erhvervsrettet og gymnasial ungdomsuddannelse i kommunen, ligesom mange uddannelser tilbydes inden for kort rækkevidde i hovedstadsområdet.
