Mesanen er navnet på den sidste i rækken af fem boligblokke, der udgør Promenadebyen i Odense – beliggende lige ned til den tidligere industrihavn. Ejendommen er på otte etager, og de øverste lejemål har en fantastisk udsigt ud mod havneindløbet i nord eller Odense by i syd.
Alle lejligheder har enten terrasse eller mindst én altan – enkelte har to, hvor enten morgensolen over Odense eller aftensolen over den nærliggende Ålykke Skov kan nydes. Lejlighederne er desuden udstyret med store vinduespartier, der lukker sollyset ind på alle etager året rundt.
Ejendommen er naturligvis udstyret med elevator, ligesom alle lejligheder er handicapvenlige med brede døråbninger og fravær af dørtrin. Hoveddøren er låst døgnet rundt, og alle lejemål er udstyret med dørtelefon.
Alle lejligheder er desuden udstyret med kvalitetskøkken og -bad. Der er vaskesøjle til tøjvask.
Mesanen er lavenergibyggeri opført efter de nyeste standarder indenfor energioptimering. Alle lejemål er udført med lavenergivinduer, ligesom mekanisk ventilation sørger for genindvinding af varme.
Der er adgang til fælles, aflåst cykelparkering, og p-plads i aflåst P-kælder kan tilkøbes. Alle lejligheder har adgang til eget depotrum.
Et fritidsaktivitetshus for beboerne i ejendommen giver mulighed for ekstra plads, når der skal holdes fest.
Ejendommen ligger 15 minutters spadseretur fra Odense Banegårdscenter og klos op ad Ålykke Skov og de øvrige grønne passager, der udgør naturens åndehuller i det nordlige Odense. Mesanen er på én gang tæt på byens pulserende liv og naturens muligheder for ro – tæt på både vand og skov.
Galleri
Fakta om ejendommen
Adresse
Promenadebyen 36-38, 5000 Odense C
Størrelse
46, 47, 87 og 94 m²
Værelser
2 og 3 værelser
P-kælder
Ja + betaling
Elevator
Ja
Altan
Ja
Depotrum
Ja